Skal jeg vælge et typehus eller et arkitekttegnet hus?

Har du besluttet dig for at bygge nyt? Så skal du finde ud af, om du skal vælge et typehus eller et arkitekttegnet hus. Dette er en stor beslutning, så det er vigtigt, at du tænker dig godt og grundigt om. Her kan du læse mere om typehuse og arkitekttegnede huse, så du får nemmere ved at træffe en beslutning.

Typehus eller arkitekttegnet hus?

  • Typehus

Et typehus er et hus, der er baseret på en tegning, som ikke kun bliver brugt en enkelt gang. Det vil altså sige, at sådan et hus er lavet således, at det matcher generelle behov. Dog kan du sagtens få lavet din helt egen planløsning, hvis du ønsker det. Men det er klart den billigste løsning at gå med en af deres skabeloner.

Fordelen ved at vælge et typehus er, at det er langt nemmere og meget mere overskueligt at bygge nyt. Du har nemlig kun et enkelt overordnet firma, der står for hele processen. Alle materialer vælges det samme sted, og du får en rådgiver, som du kan tage kontakt til. 

  • Arkitekttegnet hus

Et arkitekttegnet hus er perfekt for dig, hvis du ønsker et hus, der er helt unikt. Det er altså et hus, som er tegnet specielt til dig. Vælger du et arkitekttegnet hus, er mulighederne uendelige. 

Det betyder, at du selv kan vælge alt lige fra taget til inventaret, dørene, vinduerne og så videre. Huset ender med at blive lige præcis, som du gerne vil have det. Dog skal du være opmærksom på, at sådan et hus højst sandsynligt vil være dyrere end et typehus.